
author: Julian Jaynes
published: 1976, 2000
pages: 469
size: 227x152x33
ISBN: 0-618-05707-2 titel: The origin of consciousness in the breakdown of the bicameral mind
forfatter: Julian Jaynes
udgivet: 1976, 2000
sider: 469
størrelse: 227x152x33
ISBN: 0-618-05707-2
In two minds
I to sind
I recently finished reading "The origin of consciousness in the breakdown of the bicameral mind" by Julian Jaynes. He was a lecturer, researcher and associate professor in psychology at Princeton University.
Jeg afsluttede for nyligt læsningen af "The origin of consciousness in the breakdown of the bicameral mind" (Bevidsthedens oprindelse i nedbruddet af det bikamerale sind) af Julian Jaynes. Han var underviser, forsker og lektor i psykologi ved Princeton University.
Jaynes main theory is that humans had no consciousness, until 3000-4000 years ago. At that time a shift in the way Eurasions thought happened. They started having a consciousness. There are traces after it in greek and mesopotamian culture, and in The Old Testament. This shift might have happened at other times in other parts of the World. In America, it might not even have taken place before Europeans began exploration of the continent in the 1500s.
Jaynes hovedteori er at mennesker ikke havde nogen bevidsthed før for 3000-4000 år siden. Dengang skete der et skift i den måde eurasiere tænkte. De begyndte at få en bevidsthed. Der er spor efter det i græsk og mesopotamisk kultur, og i Det Gamle Testamente. Skiftet kan være sket på andre tidspunkter andre steder i Verden. For Amerika kan det være det slet ikke havde fundet sted før europæerne begyndte udforskning af kontinentet i 1500 tallet.
Instead of a mind with a consciousness, humans had what Jaynes calls a "bicameral" mind. If you have a bicameral mind you hear voices that tells you what to do.
Istedet for et sind med en bevidsthed, havde mennesker det som Jaynes kalder et "bikameralt" sind. Hvis man har et bikameralt sind hører man stemmer der fortæller én hvad man skal gøre.
This sounds really outlandish when you hear about it at first. Less so, when you know that Jaynes has a special definition of consciousness. He elaborates on it in the book. It is not what you would hear from people on the street.
Denne teori lyder fuldstændig besynderlig første gang man hører om den. Mindre når man ved at Jaynes har en særlig definition af bevidsthed. Han uddyber den i bogen. Den er ikke hvad du vil høre fra folk på gaden.


Here is my distillate. I hope it is faithful... Consciosness, in Jaynes definition, is to have a model of one self and ones surroundig world in ones mind. Jaynes calls this a "subjective" mind. The model gives an understanding of time and place, that a bicameral mind doesnt have. It is also used to build and modify narratives, which are ones theories about cause and effect. The model is furthermore used for simulations to answer what-if questions.
Her er mit destillat. Jeg håber det er retvisende... Bevidsthed, i Jaynes definition, er at have en model af én selv og ens omverden i sit sind. Jaynes kalder det et "subjektivt" sind. Modellen giver en forståelse af tid og sted, som et bikameralt sind ikke har. Den bruges osse til at bygge og modificere ens narrativer, som er de teorier man har omkring årsag og virkning. Modellen bruges desuden i simulationer til afklaring af hvad-nu-hvis spørgsmål.
Most of the time we live our lives in a sort of autopilot mode. Like when we drive a car, mow the lawn, walk to the supermarket. Activities where we would be able to have a conversation at the same time, or listen to a podcast. But when we are stressed or have a moment for it, we turn on our consciousness and build narratives or run simulations. Then conversations and podcasts will be distractions.
Det meste af vores liv lever vi i en slags autopilot tilstand. Som når vi kører bil, slår græs, går til supermarkedet. Aktiviteter hvor vi samtidig er i stand til at have en konversation, eller lytte til en podcast. Men når vi er stressede eller har tiden til det, starter vi bevidstheden op og bygger narrativer eller kører simulationer. Så vil konversationer og podcasts være distraherende.
People with a bicameral mind also lived most of their lives in autopilot mode. But when they were stressed, they would hear voices. That would help them through difficult situations. If voices failed to appear they would consult idols or places of worship, which would trigger the hearing of voices. The bicameral voices were of course hallucinations. They were internal communication in the brain.
Folk med et bikameralt sind levede osse det meste af deres liv i autopilot tilstand. Men når de blev stresset hørte de stemmer. Det hjalp dem igennem svære situationer. Hvis stemmerne ikke kom af sig selv, ville de opsøge gudebilleder eller steder for tilbedelse, som så ville udløse stemmerne. De bikamerale stemmer var selvfølgelig hallucinationer. De var intern kommunikation i hjernen.
The brain is divided into areas that each have some function. In the left brain hemisphere is Wernickes area. It is where spoken language is understood. Symmetrically opposite, in the right hemisphere, is an area that does not have any known function. The internal communication went from this mirror-area, through the anterior commissure, to Wernickes area. Here it was perceived as voices. In other words the right hemisphere told the left what to do.
Hjernen er opdelt i områder der hver har en eller anden funktion. I venstre hjernehalvdel sidder Wernickes område. Det er der talesprog bliver forstået. Symmetrisk overfor, i højre halvdel, sidder et område som ikke har nogen kendt funktion. Den interne kommunikation gik fra dette spejl-område, gennem commissura anterior, til Wernickes område. Her blev den opfattet som stemmer. Med andre ord, højre halvdel fortalte venstre hvad der skulle gøres.
In the book, Jaynes adds one theory after another, and builds a large framework around his main theory. His book is quite a mouthful. This is incidentally also my comment on the book. If you find the subject interesting, I recommend you do not start out by reading Jaynes book. Look for reviews, podcasts or other alternative treatments instead. If you persevere, you will naturally come to the book at some point, and you will then be better prepared for reading it.
Jaynes tilføjer den ene teori efter den anden, og bygger med dem en større ramme omkring sin hovedteori. Hans bog er lidt af en moppedreng. Det er iøvrigt osse min kommentar til bogen. Hvis du synes at emnet er interessant vil jeg anbefale dig ikke at starte med at læse Jaynes bog. Prøv istedet at finde anmeldelser, podcasts og den slags alternativer. Hvis du holder ved, vil du helt naturligt komme til bogen på et tidspunkt, og du vil så være bedre forberedt på læsningen.
Jaynes does not give any hard evidence for any of all his theories. Instead he makes them plausible by presenting one piece after another that fits nicely into the frame, so even the most sceptic reader has to surrender in the end. In many ways this was like reading von Däniken, just on a more credible level.
Jaynes giver ingen stærke beviser for sine teorier. Istedet sandsynliggør han dem ved at præsentere brik efter brik efter brik der passer nydeligt ind i rammen, så selv den mest skeptiske læser til sidst må overgive sig. Det var på mange måder som at læse von Däniken, bare på et mere troværdigt niveau.
No hard evidence? Is Jaynes wrong then? I think it is safe to say yes to that, at least for some of his minor theories. The sheer number of them sort of guarantees that at least one ought to be wrong, just from applied probability theory alone. But his main theory is strong. Speculative but strong. It has not been refuted since the book was published almost 50 years ago. The big picture can be correct, even if some details are wrong.
Ingen stærke beviser? Tager Jaynes så fejl? Jeg tror at det er sikkert at svare ja til det, i hvert fald for nogle af hans mindre teorier. Antallet af dem alene, garanterer næsten at mindst én bør være forkert, bare på grund af anvendt sandsynlighedsregning. Men hans hovedteori er stærk. Spekulativ men stærk. Den er ikke blevet tilbagevist siden bogen blev udgivet for snart 50 år siden. Det store billede kan være korrekt, selv hvis nogle detaljer er forkerte.
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
Thinks through a difficult situation. Weighs pros and cons. Can sometimes obsess over problems, thinking about them day and night. | Hears a strong commanding voice when in a stressful situation. Also seeks out these voices through rituals and idols. |
Gennemtænker en svær situation. Vejer for og imod. Kan nogle gange ruge over problemer, og tænke på dem dag og nat. | Hører en kraftig kommanderende stemme i svære situationer. Opsøger osse disse stemmer gennem ritualer og gudebilleder. |
Thinks of a self. Imagines a mind in other people, in animals and even in things. | Does not have a concept of self. Everything in the world is controlled by gods. |
Tænker på et selv. Forestiller sig et sind i andre personer, i dyr og selv i ting. | Har ikke noget begreb om et selv. Alt i Verden er styret af guder. |
Strives for a position in the community. Questions how things are done. | Fits into the community, filling out their role. Only deviates from this if a voice says so. |
Stræber efter en position i samfundet. Stiller spørgsmål ved hvordan ting gøres. | Passer ind i samfundet, udfylder sin rolle. Afviger kun fra det hvis en stemme siger det. |
The law is written down or carefully handed down. It is so complex that there is a class of lawyers for interpreting it. Everyone looks for loopholes in the law. | The law is god given. It is not written down, as it is obvious to everyone what it is. In corner cases the ruler is asked. The ruler is the supreme god, or is chosen by him. Lawbreakers are few. |
Loven er nedskreven eller omhyggeligt overleveret. Den er så kompleks at der er en klasse af jurister der må fortolke den. Alle leder efter smuthuller i loven. | Loven er givet af guderne. Den er ikke nedskreven, da det er selvfølgeligt for alle hvad den siger. I hjørnetilfælde spørges herskeren. Herskeren er den øverste gud, eller udvalgt af ham. Der er få lovbrydere. |
Appreciates jokes. Can joke around. | Has no sense of humor. Joke tellers are weird people. |
Værdsætter vitser. Kan selv lave sjov. | Har ingen humoristisk sans. Dem der fortæller vitser er mærkelige. |
Uses dice, cards, drawing of lots or other randomization devices. They are used for asking spirits, tell fortunes or play games. | Voices tell you everything you need. Games are meaningless. |
Bruger terninger, kort, lodtrækning eller andre tilfældigheds generatorer. De bruges til at spørge ånder, spå eller spille spil. | Stemmer fortæller dig alt hvad du behøver. Spil giver ingen mening. |
Plans ahead for the benefit of one self. | Unselfishly follows true and tried patterns. When everybody does, it benefits all. |
Lægger planer til glæde for en selv. | Følger uselvisk velafprøvede handlemønstre. Når alle gør det, gavner det alle. |