Automatisk English

Kolde kogte kartofler

  1. 1-2 dage før brug
  2. Skræl kartoflerne. Skær grimme stykker fra. Skær kartoflerne i 5-10 cm stykker hvis de er meget store.
  3. Sæt en gryde vand i kog.
  4. Kom salt og kartofler i gryden.
  5. Når vandet igen kommer op på kogepunktet, så skru ned så det simrer.
  6. Lad kartoflerne simre indtil de er møre. Det kan tage 30-50 minutter.
  7. Hæld vandet fra.
  8. Lad kartoflerne køle nok ned til at være i køleskabet.
  9. Læg kartoflerne i en lufttæt beholder.
  10. Stil den i køleskabet.

Det at koge kartofler og bagefter køle dem ned, forbedrer smagen af dem. Teknikken virker nok lidt bedre med store kartofler end med små. De er under alle omstændigheder nemmere at arbejde med.

Store kartofler sælges ofte som bagekartofler. 1 kg kartofler med skræl giver cirka 700 g skrællet.

Koger man kartoflerne for meget bliver de mosede. For lidt og de fortsætter med at være hårde. Man kan teste om de er færdige ved at stikke en urtekniv i dem. De skal give lidt modstand, men slippe let.

Kolde kogte kartofler bruges som ingrediens i andre opskrifter.

opskrift
PDF A5
PDF A5
PDF A4
PDF A4

Relateret:
Hvid kartoffelsalat
Kartoffel-pasta-salat

Made by a human Licenser RSS feed