Sund 3D-printning

Indenfor 3D-print-verdenen er der en sjov blanding af frygt for, og fanden-i-voldsk fatalisme i forhold til, mikroplastik.

Mikroplastik er støvpartikler af plastik (1 μm - 5 mm). De spredes i miljøet og findes nu i planter og dyr. Inklusive mennesker. De mindste partikler (1 μm - 100 μm) kan findes i blodet, og kan derfor aflejre sig alle mulige steder i kroppen. Man ved ikke med sikkerhed hvilke konsekvenser det vil få, men de fleste er bekymrede. Om ikke andet, er det en udvikling det vil tage meget lang tid at vende. Vi kommer altså til at leve med effekten lang tid fremover, hvad den så end viser sig at være.

Mikroplastik skabes ikke kun når man 3D-printer, men i alle mulige dagligdags situationer: når tøj med kunstfibre slides, når dæk slides, når plastikemballage åbnes, når køkkenredskaber af plastik bruges, når PU-lakerede ting slides, når væske opbevares i plastikflasker...

Det er jo ting vi allesammen gør hele tiden, igen og igen. Det er helt utopisk at stoppe det. Den forskel du og jeg kan gøre, vil kun kunne tælle som to dråber vand i havet. Men betyder det så at vi skal opgive at gøre noget ved det, eller skal vi gøre hvad vi kan? Og hvis vi gør hvad vi kan, kan vi så overhovedet have 3D-print som en hobby?

Det var mange spørgsmål, men lad os starte med at se hvilke muligheder der er for at reducere mikroplastik belastningen ved 3D-printning.

Anbefalinger

Dem der har dårlig koncentrationsevne, og alligevel ikke læser resten af artiklen, kan læse mine anbefalinger her:

1. Brug bionedbrydeligt filament.
2. Brug fødevaregodkendt filament.
3. Undgå at slibe, file og save når du efterbehandler.
4. Saml alle plastikrester og undgå spredning.

1: Bionedbrydelig

Som enhver 3D-print-nørd ved, er der stor forskel på forskellige typer plastik. Så det er ikke nogen overraskelse at nogle typer er næsten umulige at nedbryde, mens andre nemmere nedbrydes.

Forestil dig små støvpartikler af den type plastik der ikke er til at nedbryde. Kroppen har meget dårlige muligheder for at fjerne dem mekanisk, og da det er umuligt at nedbryde dem, vil det tage generationer at slippe af med dem.

PLA er enestående som den eneste af de almindelige filament typer der er bionedbrydelig. Inkluderet blandingsfilamenter, såsom de såkaldte "wood" filamenter der er en blanding af PLA og træfibre. Da begge dele er bionedbrydelige, er sådanne blandingsfilamenter osse bionedbrydelige.

PLA filamenter og PLA blandet med bionedbrydelige materialer, er de sundeste at printe med.

Der findes desuden filamenter af nogle eksotiske plastik typer, som er blevet udviklet til at være bionedbrydelige. Men de er som regel noget dyrere. De er vistnok beregnet til særlige anvendelsesområder hvor der gælder strenge krav. Lad være med at bruge dem, med mindre du er tvunget til det.

2: Fødevaresikker

Men PLA duer desværre ikke til alle modeller. Nogle skal være brandsikre. Nogle skal være konstant deformeret, som eksempelvis en spændt fjeder. Nogle skal kunne tåle stærkt UV lys gennem lang tid. Alt sammen eksempler hvor man er nødt til at bruge en anden type plastik.

Selv hvis man udelukkende printer med bionedbrydelige filamenter, er tingene ikke så enkle. For det danner jo mikroplastik, og den tid der går inden det brydes ned, vil det belaste som al anden mikroplastik.

Men der er forskel på hvor skadelig forskellige filamenter er. Det plastik der er mindst skadelig er det vi spiser eller drikker lidt af hver dag alligevel. Altså plastik der er godkendt til at have kontakt med fødevarer.

Kigger man godt efter, opdager man at nogle af de almindelige filamenter man kan købe, er fødevaregodkendte. Det mikroplastik de danner, er mindre skadelig i kroppen.

Fødevaregodkendte filamenter er sundere at printe med.

Selv hvis du skulle være ligeglad med mikroplastik, er det en god idé at bruge fødevaregodkendte filamenter til alt hvad du printer. Osse til modeller der aldrig nogensinde kommer til at røre ved fødevarer. Dine modeller kan jo godt komme i munden på små børn eller kæledyr, selvom det ikke er meningen med dem.

Det er svært at finde fødevaregodkendte filamenter. De er ikke så almindelige som de burde være. Her er en liste over dem jeg kender til:

Igen findes der derudover nogle fødevaregodkendte filamenter lavet af specielle, meget dyre, plastik typer. De er ikke beregnet til dig og mig, men er vist mest til særlige anvendelser hvor der er sat nogle særlige krav.

3: Efterbehandling

Efterbehandling byder på de mest effektive måder at skabe mikroplastik på. Nemlig ved at slibe, file eller save i sine modeller.

Undgå at slibe, file og save i plastik.

Man kan reducere mængden af mikroplastik hvis man spartler før man sliber. Det giver selvfølgelig kun mening hvis man bruger en spartelmasse der ikke indeholder plastik.

En bedre måde at reducere mængden af mikroplastik på, er at udjævne overfladen med et opløsningsmiddel.

Den allerbedste måde at reducere mængden af mikroplastik på, er hvis man kan designe sine modeller så de minimerer, eller helt eliminerer, behovet for efterbehandling. Mest oplagt er at undgå supports, og at printe multi-filament modeller i flere dele man samler bagefter. Den slags design kan ikke altid lade sig gøre, men overvej det. Jo mere rutineret du bliver, jo nemmere ser du mulighederne.

4: Undgå spredning

Man kan begrænse mikroplastiks spredning i miljøet ved at have en god hygiejne omkring det.

Man kan udvælge nogle få steder, som de eneste hvor man danner plastikrester. Der skal man være hurtig til at feje plastikresterne sammen før de hober sig op og begynder at spredes. Det er en god idé at have en dedikeret plastikpose til dem. Mikroplastik spreder sig ikke i miljøet og belaster det, så længe det er lukket inde i posen.

Saml alle plastikrester i en dedikeret plastikpose.

Hvis den affaldshåndtering der er i dit område håndterer plastikaffaldet fornuftigt, decimerer det mikroplastik belastningen af miljøet, når de får det i en plastikpose.

Nogle få 3D-enthusiaster eksperimenterer med at smelte plastikrester sammen og lave støbte modeller af dem. Det er en anden måde at begrænse mikroplastik på. Måske kan teknikken med tiden blive bedre, så 3D-print hobbyen kan smelte sammen med "3D-støbe" hobbyen. Det ville være en meget elegant måde at håndtere mikroplastik problematikken på.

At 3D-printe eller ikke at 3D-printe, det er spørgsmålet

Det er en stor mundfuld at redde hele Verden. Bare tanken kan få de fleste til at give op før de får begyndt. Men det er ikke sådan man skal tænke på det. For selv om det lyder håbløst, er det ikke så galt. Det er nemlig sådan, at det vi gør betyder mest i vores lokale miljø. Især det lokale miljø der er vores hjem. Og selvfølgelig bør vi begrænse mikroplastik belastningen i vores hjem. Hvis vi som sidegevinst samtidig redder Verden en lille smule, så er det jo bare fint.

Som 3D-print-nørd har man den fordel, at man har mere styr på plastik end de fleste. Desuden kan man ofte printe dimser og dingenoter selv, og derfor være sikker på at de er lavet af de sundeste plastik typer som det er muligt at lave dem af. Oven i det sparer man osse emballagen, og den mikroplastik som den ville have dannet. Som 3D-print-nørd redder man selv den mikroplastik-seng man ligger i, så at sige. Derfor giver kombinationen af 3D-print hobby og mikroplastik ansvarlighed, super god mening.

3D-printer man på en ansvarlig måde, vil jeg tro man har et mindre mikroplastik-aftryk end hvis man slet ikke 3D-printede.

Men hvor besværligt er alt dette i forhold til dit brug af 3D-print? Det afhænger meget af hvad det er for en slags modeller du printer. Måske det kun er realistisk at følge nogle af anbefalingerne. Måske, med noget overvejelse, kan du godt følge dem alle. Hvad du i sidste ende vælger at gøre er selvfølgelig helt op til dig. Selv er jeg i stand til at følge alle anbefalingerne for praktisk taget alle mine modeller, og jeg tror at de fleste ville være i stand til det.