Spredehagl
go to homego to top

To afbrydere, ét kabel

Ét kabel med to afbrydere lyder som noget fra en logik-introduktion. Men i dette tilfælde er det ikke et eksempel på en AND operator, men en lille ukonventionel indretningsdetalje.

Jeg købte denne gamle modernistiske E.S. Horn gulvlampe. Jeg tvivler på den kom med de originale kabler. For mig fyldte de for meget visuelt. De var noget rod. Desuden ville jeg gerne have fodafbrydere. Så jeg udskiftede dem.

E.S. Horn lampe før og efter kabel udskiftning.

Den nye løsning har fodafbrydere og minimerer kablingen, og har derfor to afbrydere på ét kabel. Det kan umiddelbart godt virke uforståeligt. Men det er ret simpelt når man ved at mellemste kabel har tre ledere.

forbindelser

En mere konventionel løsning ville være at bruge en fodafbryder med to knapper. Jeg kunne ikke finde nogen, og tvivler på de eksisterer. Efter at have brugt løsningen med to fodafbrydere i noget tid, er jeg helt tilfreds med den, og ville ikke skifte hvis jeg fandt sådan en dobbelt fodafbryder.