Vi forstår ikke AI

På en måde er vi tilbage i 1890erne i USA.

Fonografer med møntindkast bliver sat op på gader og i spillehaller. De er enormt populære, folk flokkes omkring dem. Man indkaster en mønt, og U.S. Marine Band begynder at spille når man trykker på en knap. Ja, det er dig der starter bandet. Endnu mere overraskende, bandet er der ikke, og i mange tilfælde ville der slet ikke være plads til det.

Lydkvaliteten er forfærdelig, men oplevelsen er alligevel fantastisk. Andre populære optagelser er fløjtesange og vitser.

Indtil nu har tale været et definerende kendetegn for et menneske, og så kommer der disse maskiner der taler. Folk må have følt det som at gå ned ad en trappe der manglede et trin. Førhen var en lyd og kilden der frembragte den, altid samtidige. Men nu adskiller lydoptagelser lyd fra kilde. Det er et kolossalt nybrud.

Folk vil vide mere om det, og de vil gerne opleve det. Nogle er skuffede over lydkvaliteten. Nogle er skeptikere, men de er undtagelsen. Der er en generel følelse af optimisme.

Bemærk.

Folk snakker om fonografer, aviser skriver om dem, demonstrationer viser dem frem. Alle og enhver har hørt om dem.

Der går historier om folk der hører en lydoptagelse for første gang, og tror der er et orkester inde ved siden af. Der er bare ingen beviser for at det nogensinde skete. Folk forstår mere end man senere hen tiltror dem. Det er heller ikke så svært, det er bare en lydoptagelse som bliver afspillet.

Bemærk.

Fonografer er for de rige. Hvis du vil have én, så regn med at betale hvad der svarer til en månedsløn. Der bliver reklameret for dem i annoncer med poetiske slogans som "talende maskiner", "stemme fotografi", "lydspejl" og "instrumentet der synger".

Dengang Edison begyndte at arbejde på fonografen, kaldte han den selv for en "talende telegraf". Hans ideer omkring hvad den kunne bruges til var generiske og lidt kedelige. Måske havde han bare svært ved at formulere dem.

Bemærk.

Nye forretningsområder er dukket op. Produktion af fonografer, produktion af fonogrammer (lydoptagelserne) og salg af dem. Men der er mere.

Nogle lejer en fonograf og sælger så billetter til deres "Fonograf Koncert". Folk betaler for at komme og høre dem spille fonogrammer. Det giver mening, selvom det lyder lidt plattenslageragtigt med nutidige ører.

Andre laver "stemme portrætter" af prominente personer. Andre eksperimenterer med at bruge lydoptagelser til hypnotisering. Atter andre kan lave en stemme diagnose ud fra en lydoptagelse af en persons stemme, som giver en profil for temperament, sygdom, kriminalitet og andet.

Bemærk.

Mønster

Bemærkede du mønstret?

Folk er oprigtigt nysgerrige på den nye ting, og vil gerne opleve den. Det giver god mening for dem at lære mere om den. Måske ser de det potentiale den har, eller måske føler de det ubevidst. Der er en generel, måske lidt nervøs, følelse af optimisme.

Folk i almindelighed ser ud til at have en basal forståelse af den nye ting. De forstår hvad den gør, og hvad den er. Denne basale forståelse kommer hurtigt op på et niveau der er sammenligneligt med det der er lang tid senere, efter at den nye ting er taget i brug.

Følgerne af den nye ting forstår man ikke så godt. Man ser den i lyset af velkendte teknologier. Den forstås ved hjælp af analogier. Folk, inklusive specialister og nørder, har svært ved at se hvordan den vil ændre deres liv.

Et hav af idéer for brug af den nye ting, bliver afprøvet. Noget af det er magisk tænkning og tosserier. Den udbredte optimisme leverer noget af drivkraften. Denne fase starter voldsomt og tager årtier om at klinge ud. Følgerne af den nye teknologi viser sig efterhånden som flere og flere af idéerne får succes.

Mønstret gælder ibrugtagning af enhver vigtig ny teknologi. Det passer på lydoptagelser, som vi så. Men osse på flyvemaskiner, plastik, atomkraft og så videre.

AI

Mønstret passer osse på AI

Du befinder dig midt i det, og er sikkert inddraget på en eller anden måde. Prøv at lægge det til side et øjeblik. Tag et skridt bagud og se på det hele som en observatør. Du observerer et interessant fænomen på første hånd.

Punkt ét. Folk er interesserede og lidt nervøse. De kan se AIs potentiale. Mærkeligt nok er det største problem de fleste ser, at AI kan tage deres arbejde, hvilket stadig er at se AIs potentiale, men brugt mod én selv (mens alt andet holdes uændret).

Punkt to. Folk har en basal forståelse for hvad AI gør, og sådan nogenlunde hvad det er.

Ikke hvordan AI opbygger sine vægte og hvordan de bruges til at generere output. Alt det er ret indviklet. Kun et lille antal folk forstår AI på det niveau.

Regn ikke med at den basale forståelse ændrer sig væsentligt. Den vil sikkert være på samme niveau som nu om tyve år, eller om hundrede år.

Punkt tre. Det er ikke klart for nogen hvordan AI vil ændre vores liv. Folk har det med at se små bidder af det store billede. For eksempel at de kan miste deres arbejde fordi AI kan klare det, eller at deres bil kan køre dem rundt mens de tager en lur. Ekstrapolering af det velkendte.

En ting jeg synes er bemærkelsesværdigt er når jeg snakker med unge mennesker om fremtiden med AI, så hører jeg at de er lige så meget i mørket som alle andre.

Vi forstår ikke AI.

Punkt fire. Der er et hav af idéer og projekter som involverer AI på en eller anden måde. Mange af dem virker lidt opportunistiske, for ikke at sige svindleriske. Der er osse gakkede og halvreligiøse ting. Vi er tydeligvis i starten af denne fase.

Regn med at det meste af alt dette fejler. Det meste vil være glemt i fremtiden, hvordan den så end bliver.